3POINT
Nyheder23. jun. 2026

Ambæk om Mortensen: Mentor og konkurrent

Jacob Ambæk forventer kamp om spilletiden med Patrick Mortensen, men ser samtidig den erfarne angriber som en spiller, der kan hjælpe ham med at udvikle sit eget spil.

3point person
Kasper Pedersbæk23. jun. 2026

Jacob Ambæk går ind til den nye sæson med udsigt til øget konkurrence i Brøndbys angreb, men den unge angriber ser først og fremmest muligheder i sommerens tilgang af Patrick Mortensen, og fortæller at den erfarne angriber skrev til ham kort efter skiftet var en realitet:

- Patrick Mortensen skrev til mig, at vi er konkurrenter, men også med det mindset at han rigtig gerne vil hjælpe mig. Jeg er sikker på jeg kan lære en masse fra ham.

Ifølge Ambæk er der ingen modsætning mellem at konkurrere om spilletid og samtidig hjælpe hinanden:

- Han vil gerne hjælpe mig, men vil naturligvis også konkurrere. For selvfølgelig vil han også gerne spille.

Den unge Brøndby-angriber så da også positivt på nyheden, da Mortensen blev præsenteret på Vestegnen:

- Jeg syntes det var spændende da han blev præsenteret som ny spiller, konkurrence er sundt.

Særligt én del af Mortensens spil håber Ambæk at kunne lære af:

- Jeg tænkte helt klart han er en man kan læne sig opad, han kan helt sikkert noget jeg kan bruge. Han er jo den her fox in the box, han har nogle små tricks til at drille forsvarsspillerne. Det har jeg ikke så meget af i mit spil endnu, det kommer med erfaringen, så jeg håber jeg kan lære det fra Patrick.

Ambæk lægger heller ikke skjul på, hvilke områder han selv ønsker at udvikle i den kommende sæson:

- Jeg vil gerne score flere mål. Jeg vil også gerne blive bedre til spillet med ryggen mod mål. Der er mange ting jeg stadig skal lære.

Samtidig afviser han ikke, at han og Mortensen kan komme til at spille sammen, selvom de to angribere er forskellige typer:

- Patrick Mortensen og jeg er ikke samme typer hvert fald, så om vi kan spille sammen... Det kan da godt være.

På trænerfronten har Brøndby igen skiftet kurs efter fyringen af Steve Cooper. En træner, som Ambæk sender varme ord med på vejen:

- Det er jo sådan fodboldverdenen er. Det er jo klart vi havde ikke de resultater det forventes af en klub som Brøndby og så sker sådan en ting som en fyring lød det, der fortsatte:

- Jeg har stor respekt for Steve Cooper og de ting han gav mig med videre, det var ham der var træner i den sæson hvor jeg slog igennem.

Også Thomas Nørgaard har gjort et positivt første indtryk på den unge angriber:

- Det er et godt indtryk jeg har fået af Thomas Nørgaard, selvom det er noget anderledes med en dansk træner igen.

Skulle nogen være i tvivl om, hvem der imponerede mest under opstartens fysiske tests, er Ambæk heller ikke i tvivl. For testens bedste havde med et smil selv bedt den skrevne presse spørge holdkammeraterne:

- Mats Köhlert er et fysisk monster. Han klarede sig rigtig rigtig godt. Han var den bedste i testen.

Da Ambæk selv bliver spurgt til sin egen præstation i de fysiske tests, sender han dog elegant spørgsmålet videre med et stort smil:

- Hvordan jeg klarede min test... Det må I spørge mine holdkammerater om.

Mest kommenterede nyheder