3POINT
Træningskamp, arkiv, x, xx, xxx

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder4. jun. 2026

Brøndby tester mod Hibernian

Brøndby gæster det skotske hold Hibernian FC, hvor de ugen før sæsonen starter i Superligaen spiller en testkamp.

3point person
Kasper Pedersbæk4. jun. 2026

For ti år siden stod Brøndby og Hibernian FC over for hinanden i kvalifikationen til europæisk fodbold - dengang trak de blågule sig sejrsrigt ud af dysten, da de vandt den afsluttende straffesparkskonkurrence.

Nu står de to klubber over for hinanden igen. Det løber af stablen lørdag d. 18. juli, hvor Brøndby tager turen til Easter Road Stadium for at spille mod Hibernian FC i en testkamp (kickoff kl. 1300 dansk tid).

For de fans, der måtte overveje at tage til Skotland, er der gode nyheder, da Brøndby på deres hjemmesider skriver følgende:

Der vil være åbent for tilskuere på Easter Road Stadium, og vi vil melde ud om billetsalg til opgøret på et senere tidspunkt. Vi kan dog allerede nu oplyse, at der vil være billetter til alle Brøndby-fans, som overvejer at tage turen til Edinburgh for at overvære testkampen.

Kampen streames også på BrøndbyTV.

Mest kommenterede nyheder