
3Point
Brøndby vender retur til originale logo
Hvad der blev et kort comeback bliver til en permanent tilstand: Det gamle logo retur.

Det kom retur i 60-års jubilæumssæsonen for to år siden, men returnerer nu permanent: Det orignale klublogo. Det betyder helt konkret at logoet på trøjer m.v. fremover igen bliver som det kendes fra gamle dage, hvor bogstaverne B.I.F står nederst i stedet for som i de seneste år 1964 - ændringen skete i 2004 som en del af markingen af 40-årsfødselsdagen.
Det originale B.I.F.-logo blev første gang brugt ved stiftelsen i 1964, da Brøndbyernes Idrætsforening blev grundlagt ovenpå sammenslutningen mellem Brøndbyvester IF og Brøndbyøster IF.
Klubben annoncerede ændringen torsdag i en nyhed på deres officielle hjemmeside. I den forbindelse har marketingdirektør Thomas Skov udtalt sig:
- Fodbolden udvikler sig konstant, og det skal vi som klub også gøre. Men vi tror på, at den stærkeste udvikling sker med afsæt i det, man kommer fra. Det originale logo repræsenterer vores historie, vores identitet og den særlige forbindelse mellem klubben og de mennesker, som har Brøndby IF som en vigtig del af deres liv.
Skov fortsætter:
- I en tid hvor meget forandrer sig i moderne fodbold, der er ambitionen for os den samme: at udvikle fremtidens Brøndby IF med afsæt i klubbens historie og værdier.
Respekten for fortiden og identiteten spiller ind i skiftet siger Thomas Skov til sidst:
- Når vi nu går tilbage til det originale B.I.F.-logo, er det et udtryk for, at vi fortsat udvikler klubben med respekt for det fundament, vi står på, og med en klar forståelse af hvem vi er.
Ændringen af logoet vil gradvist ske på de forskellige steder på skilte, flag m.v. i og omkring klubben.
Marketingdirektør Thomas Skov om, at Brøndby IF vender tilbage til det originale B.I.F.-logo som officielt klublogo ️
— Brøndby IF (@BrondbyIF) July 2, 2026
❝I en tid hvor meget forandrer sig i moderne fodbold, der er ambitionen for os den samme: at udvikle fremtidens Brøndby IF med afsæt i klubbens historie og… pic.twitter.com/qQRomesX6L