3POINT
Nyheder20. jul. 2014

Elmander: Vil altid slå FCK

Johan Elmander bliver aldrig træt af at score foran Brøndbys mange fans. Den svenske landsholdsspiller forudser, at det bliver en spændende duel med FCK om mest

3point person
3point.dk20. jul. 2014

Johan Elmander bliver aldrig træt af at score foran Brøndbys mange fans. Den svenske landsholdsspiller forudser, at det bliver en spændende duel med FCK om mesterskabet allerede i denne sæson. Brøndby-træner Thomas Frank smed forleden favoritværdigheden i den kommende Superliga-sæson over på FC København og kaldte dem storfavoritter til at hjemtage det danske mesterskab. Den hjemkomne søn Johan Elmander er dog ikke sikker på, at rivalerne blive så suveræne igen. Tværtimod faktisk. - Der er ingen tvivl om, at FCK har et rigtigt stærkt hold, men man vinder ikke på navnene alene. Man skal arbejde hårdt for det. Jeg tror på, at vi kan være med, og at det bliver en tæt og spændende duel, som det plejede at være. Som Brøndby-mand vil man altid slå FCK - det har ikke ændret sig på de otte år, jeg har været væk, siger Johan Elmander til BT.

Glæder sig til at score foran Brøndbys fans

Der er ingen tvivl om, at de mange Brøndby-fans - og resten af fodbolddanmark for den sags skyld - forventer, at den svenske landsholdsspiller igen bliver en stor profil i Superligaen. Den 33-årige angriber fokuserer imidlertid mere på holdet og klubben end på sine egne personlige præstationer. - Jeg har ikke sat mig nogen personlige mål endnu. Det er ikke det vigtigste for mig lige nu. Jeg vil bidrage og hjælpe holdet så meget som muligt, så vi forhåbentlig kan spille med om titlerne og klare os godt i Europa. Det er dér, mit fokus ligger. Når det så er sagt, glæder jeg mig til igen at score mål foran vores fantastiske fans. Det bliver man aldrig træt af, slår svenskeren fast. Allerede her søndag aften på MCH Arena i Herning får Johan Elmander formentlig chancen for at score foran et udsolgt Brøndby-afsnit, når de blå/gule på udebane indleder sæsonen mod FC Midtjylland. Det ventes, at svenskeren er med fra start og dermed får sit officielle comeback i den gule trøje.

Mest kommenterede nyheder