3POINT
Nyheder5. aug. 2014

Holst: Vi går efter førstepladsen

På trods af en truende krise og forfærdeligt spil, så har Brøndby IF's Frederik Holst ikke opgivet førstepladsen. Langt fra. Brøndby IF fik alvorlige tæv i Brug

3point person
3point.dk5. aug. 2014

På trods af en truende krise og forfærdeligt spil, så har Brøndby IF's Frederik Holst ikke opgivet førstepladsen. Langt fra. Brøndby IF fik alvorlige tæv i Brugge i torsdags, og søndag ventede flere bank mod Hobro. 0-5 lyder målscoren for de sidste to kampe, og stemningen er trykket i Brøndby, hvilket 3point.dk kunne mærke i dag, da vi overværede træningen. Unge Frederik Holst har dog langt fra opgivet at vinde Superligaen i denne sæson. - Vi har ikke fået den start, vi havde håbet på. Men sidste sæson fik vi en rigtig skidt start, og endte alligevel som nummer fire. Og vi har langt fra opgivet at gå efter førstepladsen, siger Holst til MX. - I søndags i bussen blev der ikke sagt så meget, men nu må vi bare kigge fremad, slutter han. Frederik Holst blev droppet til kampen mod Club Brugge, hvor Michael Almebäck i stedet spillede og leverede en forfærdelig indsats. Søndag var Holst tilbage i startopstillingen, men begiv uheldigvis et straffespark. Torsdag bliver vi klogere på, hvem der starter inde på højreback, når Brøndby kl. 20.00 møder Club Brugge.

Mest kommenterede nyheder