Kommentar: Nørgaard-debatten siger også noget om Brøndbys trænerjagt

Debatten om Thomas Nørgaard er allerede i gang, før han overhovedet er blevet præsenteret i Brøndby.

Og det er på mange måder forståeligt. Brøndby er en stor klub, presset er noget andet end i Sønderjyske, og hvis Nørgaard ender som cheftræner på Vestegnen, vil det være et markant spring. Det skal man ikke tale væk.

Men det er alligevel værd at stoppe op ved, hvad kritikken nogle steder bygger på. For hvis argumentet er, at Thomas Nørgaard ikke har vundet nok, eller at hans pointsnit i Sønderjyske ikke får nogen til at spærre øjnene op, så bliver vurderingen for snæver.

Brøndby har de seneste år prøvet vidt forskellige trænerprofiler:

Senest kom Steve Cooper - med Premier League-erfaring i bagagen og et navn, der på papiret havde noget ballast. Det blev ikke en succes.

Frederik Birk før ham var den interne og (som cheftræner) uerfarne assistent, der blev kastet for løverne. Det lykkedes heller ikke.

Inden da var det Jesper Sørensen, som kom med Brøndby-kendskab, erfaring som assistent i en titelvindende epoke, en kort cheftrænertid i Fredericia endnu tidligere og også DBU-baggrund som U21-landstræner. Han kom tættest på af alle siden Niels Frederiksen tog mesterskabet, men måtte se det glide af hænde på sidste spilledag.

Og så var der Niels Frederiksen. Han kom (heller) ikke til Brøndby som et stort trænernavn med et bugnende pokalskab. Han kom med en karriere, der på flere punkter faktisk minder om Thomas Nørgaards. B93. Lyngby. Ingen stor spillerkarriere.

Det betyder ikke, at Thomas Nørgaard er den nye Niels Frederiksen. Den sammenligning skal man passe på med. Men det betyder, at man bør være varsom med at afskrive ham på præcis den type CV, Brøndby tidligere har haft succes med.

For trænerbaggrund er ikke en facitliste.

Premier League-erfaring garanterer ikke succes. Intern kontinuitet garanterer ikke succes. DBU-erfaring garanterer ikke succes. Og det gør en karriere i klubber som B93, Lyngby og Sønderjyske heller ikke.

Det afgørende er noget andet. Kan træneren - i dette tilfælde Thomas Nørgaard - formidle sin idé? Kan han træne et hold i hverdagen? Kan han skabe klarhed? Kan han udvikle spillere? Kan han få en trup til at præstere? Og kan han håndtere det pres, der følger med Brøndby?

Det sidste spørgsmål er naturligvis centralt. For Sønderjyske og Brøndby er ikke det samme. I Sønderjyske kan en træner i højere grad blive vurderet på, om holdet præsterer over økonomisk niveau. I Brøndby bliver man også vurderet på evnen til at dominere kampe, leve op til forventningerne, skabe resultater, kommunikere klart og stå i en konstant offentlig debat.

Derfor er Thomas Nørgaard ikke et risikofrit valg. Men det er heller ikke et valg, der bør reduceres til, at han ikke har “vundet noget”. Sønderjyske har et af Superligaens mindste budgetter, og det sætter naturligvis grænser for, hvad man realistisk kan måle en træner på. Et pointsnit i Sønderjyske kan ikke læses på samme måde som et pointsnit i Brøndby, FC Midtjylland eller FC København.

Det interessante er ikke kun, hvor mange point han har taget. Det interessante er, om han har fået nok ud af det materiale, han har haft.

Og her bliver debatten om Nørgaard måske lidt for nem. For Brøndby skal ikke bare finde en træner med det mest imponerende CV. Brøndby skal finde en træner, der passer til den retning, klubben vil tage.

Det er i virkeligheden det store spørgsmål. Ikke om Thomas Nørgaard ligner et sexet navn på papiret. Ikke om han har en spillerkarriere bag sig. Ikke om han har vundet nok til, at alle fans straks kan mærke begejstringen. Men om Brøndby faktisk ved, hvorfor de i givet fald vil have ham.

For hvis Brøndby ansætter Thomas Nørgaard, skal det være fordi klubben ser en træner, der kan bygge et hold, udvikle en trup og skabe en klarere fodboldmæssig retning end den, Brøndby har manglet.

Det er den vurdering, der betyder noget. Og den vurdering kan man ikke lave ved kun at kigge på pointsnit og pokalskabet.