3POINT
Nyheder24. jul. 2014

Kristian Andersen færdig i Brøndby

Kristian Andersen er blevet udlejet til HB Køge frem til næste sommer, hvor hans kontrakt udløber. Derved synes han færdig i Brøndby IF. Kristian Andersen er en

3point person
3point.dk24. jul. 2014

Kristian Andersen er blevet udlejet til HB Køge frem til næste sommer, hvor hans kontrakt udløber. Derved synes han færdig i Brøndby IF. Kristian Andersen er en lille tekniker med et godt skud. Det er dog aldrig lykkedes ham at slå igennem i Brøndby, og selvom han stadig kun er 19 år, så synes han færdig i klubben. Brøndby har nemlig udlejet ham til HB Køge i et år, og da kontrakten også udløber om et år, så virker det ikke til, at klubben vil satse på ham. - Kristian Andersen er en rigtig dygtig fodboldspiller med et fint potentiale, men han har brug for at spille kampe på højt niveau for at videreudvikle sig. Det ville være vanskeligt at opnå her hos os, og derfor er vi glade for, at HB Køge lige som os kan se potentialet i Kristian. Udlejningen giver rigtig god mening for alle parter, lyder det fra sportsdirektør i Brøndby IF, Per Rud, til klubbens hjemmeside. - Der har været mange klubber efter Kristian i dette vindue, men Kristian har ønsket at komme til HB Køge, og det har vi respekteret. Kristian Andersen har været her i klubben i mange år og har altid været utrolig vellidt. Derfor er vi også sikre på, at han nok skal falde til og blive en succes i HB Køge, både menneskeligt og sportsligt. Kristian Andersen fik fem kampe for Brøndby IF.

Mest kommenterede nyheder