3POINT
Nyheder23. jul. 2014

Laursen: Kan se muligheder i Brøndby IF

Stortalentet Nikolai Laursen var eftertragtet af Bayern München, men valgte Brøndby IF. Her ser den nybagte førsteholdsspiller muligheder. Bayern München har et

3point person
3point.dk23. jul. 2014

Stortalentet Nikolai Laursen var eftertragtet af Bayern München, men valgte Brøndby IF. Her ser den nybagte førsteholdsspiller muligheder. Bayern München har et godt øje til Brøndbys talenter, og har allerede hentet Pierre-Emile Højbjerg. Den sydtyske megaklub blev også sat kraftigt i forbindelse med unge Nikolai Laursen, men den blot 16-årige offensivspiller er nu Superliga-spiller. Laursen valgte Brøndby fordi, han kunne se muligheder. - Jeg valgte Brøndby, fordi jeg kan se muligheder, og jeg kan udvikle mig som fodboldspiller. Og en af mine drømme er at spille for Brøndby på Brøndby Stadion, udtaler han til 3point.dk Debut er op til Thomas Frank Med skader til Szymanowski og Hjulsager er der lige nu ikke så langt til spilletid, men Laursen gør sig ingen forventninger. - Altså, man kan vel altid håbe. Jeg tror på mig selv og arbejder hårdt hver dag, så må vi vente og se, hvad der sker. Det er svært at svare på, hvornår jeg får debut. Det sker vel, når Thomas og de andre trænere synes, jeg er klar, og jeg er god nok. Hvor lang tid der går, det ved jeg ikke. Det må tiden vise. Er stolt Laursen fortæller til sidst, at han er stolt og glad over at være i Superliga-truppen. - Træningslejren har været den fedeste oplevelse for mig med førsteholdet, da jeg både fik scoret og fik en del spilletid. - At være i førsteholdstruppen er jeg utrolig stolt og glad over. Det er rigtig dejligt. At få debut på Brøndby Stadion kunne være rigtig fedt, og jeg arbejder frem mod det, slutter Laursen. Laursen har fået nummer 29 i Brøndbys Superliga-trup.

Mest kommenterede nyheder