Makienok: Der er lang vej, før vi kan være med i det selskab
Simon Makienok var en slagen mand efter nederlagt mod Club Brugge. Brøndby har lang vej før de kan være med i Europa, siger angriberen. Simon Makienok fik ikke

Simon Makienok var en slagen mand efter nederlagt mod Club Brugge. Brøndby har lang vej før de kan være med i Europa, siger angriberen. Simon Makienok fik ikke meget ud af det mod Club Brugge, hvor han kun en enkelt gang fik testet keeperen. - Jeg har ikke de vilde chancer og kommer ikke frem til det største. Får en masse lange bolde at arbejde med, og jeg synes egentligt, at jeg vinder en masse hovedstødsdueller, men vi får ikke rigtig noget ud af det, da vi ikke skubber langt nok op på andenbolde, sagde han efter kampen til TV3 Sport 1. Aftalerne blev ikke holdt Ud over skuffelse, så var Makienok også ramt af en følelse af frustration efter kampen. - Det frusterer mig enormt meget, at noget af det de scorer på, det er noget, vi har trænet meget på de seneste par dage. Vi havde kigget frem mod kampen og forberedt os bedst muligt, men vi holder ikke aftalerne. Der er lang vej endnu Efter kampen var Makienok både skuffet, men samtidig var han også lidt tilfreds med, at det kun blev 3-0. - Ja, det tror jeg godt, vi kan være. De har i hvert fald 2-3 chancer, som man kan kalde 100& chancer. - Det er mærkeligt at står her og være enormt skuffet over at tabe 3-0, men samtidig ved man også godt, at man kunne have tabt langt større. - Det ser ud til, at der er lang vej før vi kan være med i det selskab, slutter det fra Makienok. Brøndby møder Hobro på søndag, før Club Brugge gæster Brøndby Stadion på torsdag.