3POINT
Nyheder9. aug. 2014

Mustafa Hassan til HamKam

Den tidligere Brøndby-angriber Mustafa Hassan er skiftet til norske HamKam. Er på kontrakt resten af sæsonen. Mustafa Hassan var et fantastisk talent i Brøndby

3point person
3point.dk9. aug. 2014

Den tidligere Brøndby-angriber Mustafa Hassan er skiftet til norske HamKam. Er på kontrakt resten af sæsonen. Mustafa Hassan var et fantastisk talent i Brøndby IF, hvor han som ungdomsspiller scorede mål på stribe. Med sin hurtighed, vilje til at vinde og uslukkelige tørst efter at score mål kom han også ind omkring førsteholdet, men Brøndby valgte ikke at satse på ham. I stedet har han haft en svingende karriere, som har ført ham fra klub til klub. Nu er han i norske HamKam, som er inde i en krise af dimensioner, da de ikke har vundet i de sidste i kampe i træk. I stedet er det bleve til otte nederlag og en uafgjort, og de ligger sidst i den næstbedste norske række med fem point for 18 kampe. HamKam har kun scoret ni mål i sæsonen, men nu er Mustafa Hassan klar til at hjælpe på scoringskrisen, da angriberen har fået en kontrakt, som løber resten af sæsonen. - Det har været en fornøjelse at komme til HamKam, udtaler Mustafa Hassan til klubbens hjemmeside. - Det har også været lidt af en udfordring, da jeg ikke er vant til at spille på kunstgræs. Men det har været rigtig sjovt. Det var vældig dejligt at spille kampen mod Ranheim (HamKam tabte 1-3, red.). Jeg synes, det gik godt for mig, selvom det var lidt kedeligt at tabe, lyder det fra angriberen. Mustafa Hassan har nu de resterende 12 kampe til at overbevise ledelsen i HamKam om, at de skal satse yderligere på ham. Faren for nedrykning er dog stor, da der er 15 point op til redning.

Mest kommenterede nyheder