Nyhedsanalyse: Kontrakten med Patrick Mortensen fortæller alt om tiltroen til Jacob Ambæk
En reel transferbombe blev detoneret søndag aften, og bekræftet mandag eftermiddag, da Patrick Mortensen blev meldt på vej fra AGF til Brøndby ved kontraktudløb. En transfer med flere betydninger og mange perspektiver - få det hele her i denne nyhedsanalyse hos 3point.dk

De nykårede mestre fra AGF har forhandlet om at forlænge anfører Patrick Mortensens kontrakt, men meldte søndag morgen ud, at parterne ikke var nået til enighed, og angriberen derfor forlod klubben ved kontraktudløb om 30 dage.
Samme dag detonerede Tipsbladet en bombe, da de skrev at 36-årige Patrick Mortensen skulle være på vej til Brøndby på en to-årig kontrakt, en aftale, der mandag formiddag blev bekræftet på Brøndbys officiellle hjemmeside.
Det betyder at Patrick Mortensen vender retur til der, hvor det hele startede - og hvor han fik sin fodboldopvækst, inden turen gik forbi Lyngby, Sarpsborg og siden AGF.
En rendyrket 9er
På kompetencer er Mortensen så meget old school 9er man kan blive. En fox in the box, der er stærk i luften og med ryggen mod mål. Men også en angriber, der ikke leverer en varieret produktion til offensiven.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
I den netop overståede sæson leverede Mortensen ca. et mål i hver tredje kamp for titelvindende AGF, og han underpræsterede endda sin xG (0.44 / 90 min) henover de knap 2500 minutter han spillede.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Feltet er Mortensens naturlige jagthabitat.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Ikke et rent skudmonster med under 2 pr. 90 min, ligesom Patrick Mortensen på ingen måde kontinuerligt bidrog med at flytte bolden frem i banen hverken ved afleveringer eller ved at drive den. Ingen driblinger af nævneværdig grad. Rangerer højt på volumen af vundne hovedstødsdueller.
Targetspiller elementet er der, og Patrick Mortensen kan den del - det har han også bevist gennem tiden i AGF.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Kompetencer i feltet
Patrick Mortensen spiller ikke på siderne. Han er ikke en hurtig dybdeløber - selvom han ikke er uden en jævn fart (ikke at misforstå med acceleration). Han er en relativ stationær 9er. Med glasklare kompetencer. Og begrænsninger.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Brøndbys nye angriber skal serviceres af sine medspillere, og han er med på en bane for at levere fysisk styrke i feltet, hvor han afslutter ganske solidt - og har gjort det gennem mange år - med fødder såvel som med hovedet. Og det sker i boksen.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Han er en simple passer. Hook ham op med en aflevering, og lad Mortensen tage bolden med og lægge den af.
Dåbsattesten lyver ikke - der står 37 lige om lidt
Hvor hurtigt rammer virkeligheden Patrick Mortensen? Alderen indhenter alle. Spørgsmålet er, hvor hurtigt falder hans produktion?

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Der ER et fald i produktionen fra forrige sæson. Fra 0,61 mål på 0,52 xG pr 90 til 0,33 mål på 0,44 xG pr 90 i indeværende sæson. På samme måde er der også et dyk i skudvolumen.
Siden 2020 har hans performance data for mål set således ud:
2020/21: 0.50 xG / 0.52 mål / 2700 min.
2021/22: 0.35 xG / 0.24 mål / 2200 min.
2022/23: 0.50 xG / 0.48 mål / 3000 min.
2023/24: 0.37 xG / 0.39 mål / 3000 min.
2024/25: 0.52 xG / 0.61 mål / 3000 min.
2025/26: 044 xG / 0.33 mål / 2500 min.
Derudover er der det aspekt som handler om at få sat Patrick Mortensen op. For præcis som med Michael Gregoritsch, så skal Patrick Mortensen sættes op til sine chancer! Kan Brøndby formå at gøre det, når det bliver nødvendigt? En lang historik med lignende angribere har ikke just være en perlerække er succeser.
Perspektiv: Den her aftale siger alt om Brøndbys sats på Jacob Ambæk
Groft sagt er Patrick Mortensen en ældre budgetudgave af Michael Gregoritsch. Kompetencerne er ganske tæt på de samme.
To faktorer spiller ind: Farven på passet og en Mortensens accept af at være backup til Jacob Ambæk.
For netop Jacob Ambæk spiller en stor rolle i denne transfer. Fra Brøndby er det et utvetydigt signal til den unge Masterclass-angriber om han er fremtiden allerede på den korte bane.
Julius Ohnesorge og co. er udmærket klar over, at Ambæk er i affyringsrampen til at blive the next big thing på udgående transfers, hvorfor det handler om at udvikle og vise Ambæk frem.
I det puslespil passer Michael Gregoritsch dårligere ind: yngre, dyrere og med en landsholdsplads for Østrig at kærre sig om.
Så aftalen med Patrick Mortensen skal langt fra ses som en frelsende engel, han er ikke angriberen der skal ind og maxe ud på spilletiden, men accepterer præmissen om at være andenviolin, men med god mulighed for at tage en vis form for spilletid.
Patrick Mortensen får to år på kontrakten - Brøndbys "pris" for at lande ham på en kontrakt, og spilleren accepterer præmisserne for aftalen. Hjælpe de unge, vær med til at holde et dansk lederskab i truppen og vær en mulighed som "big-man" mod dybtstående modstandere.
Brøndby har givetvis gjort sig den kalkule, at de samlede pros vejede tungere end de cons der også var ved aftalen. Men den aftale er som nævnt ikke en rose uden torne! Rosen er ikke engang friskplukket.
Konklusion: Skal underbygge et fremtidigt storsalg af Jacob Ambæk
Kontrakten med Patrick Mortensen handler om mange andre spillere end ham selv: Gregoritsch er (for) dyr og kan afsættes - det er det økonomiske spor i aftalen, og samtidig handler det om at vise Jacob Ambæk ubetinget tillid. Den unge angriber skal klargøres til et kommende storsalg, og det er i det prisme at aftalen med Patrick Mortensen skal ses.
Hvilket Mortensen også selv siger ved sin præsentation til klubbens officielle website:
- Selvfølgelig kommer jeg til klubben for at spille og score en masse mål, men jeg vil i lige så høj grad se Jacob Ambæk og de andre få succes.
Sportsdirektør Julius Ohnesorge siger det samme ved præsentationen mandag eftermiddag:
- Patrick forstår og omfavner, at han ikke nødvendigvis kommer til at spille hver gang, men at rollen som leder og sparringspartner er essentiel. I forhold til omklædningsrummet generelt, men især i forholdet til Jacob Ambæk, Filip Bundgaard og de angrebstalenter, vi har, som er endnu yngre.
Jacob Ambæks position som ledende angriber skal ikke være til diskussion, hvorfor Patrick Mortensen har købt ind på præmissen om i høj grad at være andenviolin, og repræsenterer på samme tid de kompetencer man siger farvel til hos Michael Gregortisch (om end i en ældre udgave). Prisen for Brøndby er en 2-årig aftale.
Hvad det også peger mod er et halvt til et helt år mere i Brøndby for Jacob Ambæk som et minimum, medmindre det helt store bud måtte komme.