3POINT
Nyheder19. jul. 2014

Optakt: Kick-off på Heden

Brøndby IF starter den nye sæson i Herning mod FC Midtjylland. Modtanderne kan forvente at skulle spille gennem et meget hårdt Brøndby-genpres i dele af kampen.

3point person
3point.dk19. jul. 2014

Brøndby IF starter den nye sæson i Herning mod FC Midtjylland. Modtanderne kan forvente at skulle spille gennem et meget hårdt Brøndby-genpres i dele af kampen. Efter en serie vellykkede træningskampe mod kvalificerede modstandere, er det nu alvor for Brøndbys Superliga-trup. Holdet er kommet gennem en god opstart, og langt de fleste spillere har holdt sig skadesfri. Johan Elmander mangler dog fortsat nogle procenter i forhold til at kunne spille en hel kamp, men cheftræner Thomas Frank kan tage en stærk trup med til Herning. Højt genpres mod et nyt FCM-forsvar FC Midtjylland har i sommerpausen solgt to af deres spillere. Det nykonstruerede FCM-forsvar vil derfor i perioder af kampen komme under et hårdt genpres i egen forsvarszone. Det har tydeligvis været et fokuspunkt for Brøndbys trænerstab, at genpresset skal være hårdere, mere intelligent og i længere perioder af kampen. Med tilgangen af Johan Elmander har holdet fået en dynamo i denne facet af spillet. Lykkedes det hårde genpres, vil det lukke ned for et af FC Midtjyllands farligste våben - deres kontraangreb. Det er et våben, Brøndby tidligere er blevet fældet af i Herning. Og her skal Frederik Holst og Fredrik Semb holde et våbent øje med Sylvester Igboun, som tidligere har gjort det onde ved Brøndby. Netop Fredrik Semb bliver spændende at følge, da han i kampen får sin officielle debut for Brøndby IF. Hermed får spilleren lejlighed til at vise, at Khalid Boulahrouz kunne afløses uden det kunne mærkes defensivt. Makienok søger efter formen Brøndbys topscorer, Simon Makienok, har trænet fint i optakten. Desværre for Brøndby har han ikke formået at sætte sine tydelige aftryk i træningskampene. Senest mod Liverpool, hvor han ofte blev fanget på den ene fløj og ikke i feltet, hvor han har sine spidskompetencer. Det er mere og mere tydeligt, at med den spillestil som Brøndby praktiserer, vil en stationær type som Simon Makienok få det sværere. Men Liverpool-kampen viste til gengæld også, at spilleren var klar til at yde en stor indsats for holdet defensivt, da Makienok havde adskillige returløb for at hjælpe midtbanen. Det ændrer dog ikke på den kendsgerning, at Makienok helst skal bruge sine kræfter offensivt og primært arbejde inde i boksen, så Brøndby derved får en maksimal udnyttelse af hans spidskompetencer. Forventetet startopstilling Til kampen mod FC Midtjylland formodes Brøndby at stille op i samme formation som mod Liverpool. Dermed stiller Brøndby op således:Lukas Hradecky Frederik Holst Fredrik Semb Martin Albrechtsen Riza Dumisi Martin Ørnskov Thomas Kahlenberg Christian Nørgaard Johan Elmander Alexander Szymanowski Simon Makienok Kampen spilles den 20. juli 2014 kl. 1900 på MCH Arena i Herning. Den vises på 3+

Mest kommenterede nyheder