Ørnskov: Mangel på struktur skyld i nederlag
Martin Ørnskov er skuffet over holdets indsats mod FC Midtjylland, hvor Brøndby mistede strukturen. Midtbanespilleren erklærer sig samtidig klar til at spille i

Martin Ørnskov er skuffet over holdets indsats mod FC Midtjylland, hvor Brøndby mistede strukturen. Midtbanespilleren erklærer sig samtidig klar til at spille i midterforsvaret. Brøndby-midtbanespilleren Martin Ørnskov er skuffet over sin og holdets indsats mod FC Midtjylland. - Det blev desværre en kamp på deres præmisser. Vi mistede den struktur på holdet, som vi havde vist under træningskampene. Derfor blev det kamp, hvor enkelmands præstationer blev afgørende. Og der var FC Midtjylland klart bedste på dagen, udtaler han til 3point.dk - Vi fik aldrig sat det høje pres, og selvom vi ikke var trætte, så manglede vi den energi som FC Midtjylland havde i den kamp. Og derfor tabte vi fortjent. Jeg er skuffet over min egen og holdets indsats i den kamp. Skal dominere mod Silkeborg Mandag spiller Brøndby næste kamp mod oprykkerne fra Silkeborg. Martin Ørnskov forventer klar Brøndby-dominans i den kamp. - Vi skal ud og vise, at vi er et hold, som netop har tabt og reagerer positivt på det med vilje og insisterende presspil. Jeg forventer, at vi vil dominere kampen klart, da Silkeborg formentlig vil spille meget afventede og trække tempoet ud af kampen. - Vi skal derfor sørge for at holde et højt tempo og lægge et massivt pres på dem. Som følge deraf forventer jeg, at vi vil være klart spilstyrende i den kamp. Klar til at spille en anden position Martin Ørnskov er klar til at spille i midterforsvaret, hvis trænerne ønsker det. - Jeg er klar til at tage en plads i midterforsvaret, hvis trænerne ønsker det. Jeg har igennem forskellige træningspas spillet dernede. Hvornår det sker i kamp, ved jeg ikke. Det er op til trænerne at afgøre. Om Martin Ørnskov pludselig spiller i midterforsvaret, kan Brøndbys tilskuere se på mandag, hvor Brøndby tager imod Silkeborg på Brøndby Stadion.