Teis Markfoged
Podcast: Historien om Brøndby IF: 2010'erne
Nu kan du høre sjette afsnit i rækken om Brøndbyernes Idrætsforenings historie. Vi er nået til 2010\'erne.

Vi har søsat podcastkanalen BrøndbyLyd Historie, hvor man som Brøndby-fan, ung som gammel, kan høre nogle af hovedaktørerne selv fortælle om rejsen fra sammenslutningen mellem Brøndbyøster og Brøndbyvester til det Brøndby IF, vi kender i dag. Brøndbys historie er vigtig at få dokumenteret - og fortalt af de mennesker, der var med til at få det hele til at ske.
Det er nu blevet tid til sjette afsnit i rækken. Afsnittet om 2010erne. Lad det være sagt med det samme, og I ved det godt. Det er et tungt årti. Et årti med nærdødsoplevelser både uden for og inden for kridtstregerne. Men vi slutter afsnittet med at fejre klubbens 11. mesterskab. En smuk afrunding på fortællingen.
I dette afsnit kan du høre fra bl.a. Morten Bruun, Per Bjerregaard, Turbo Bent, Emil Bakkendorff, Mikael Uhre og Jesper Sørensen.
Din vært og fortæller er Simon Kratholm Ankjærgaard. Redaktionen bag består af Nanna Møller Karlsen, Adam Møller Karlsen og Teis Markfoged.
Partnere på serien er VES Advokater og PKF Munkebo Vindelev. Uden dem var det ikke muligt at lave denne serie. Tænk på dem, når du skal bruge en revisor eller en advokat. Begge er vestegnsbaserede virksomheder, der også er partnere i Brøndby IF.
Kan du lide hvad du hører? Du kan støtte vores arbejde med et årligt eller månedligt beløb ved at melde dig ind i 3point.dk's venner.
Du kan lytte til afsnittet om 2010erne her: