3POINT
Nyheder24. jul. 2014

Rashani: Brøndby var det rigtige for mig

Elba Rashani vil gøre Johan Elmander til topscorer i Superligaen. Samtidig fortæller han, at Brøndby var det rigtige, og at han derfor sagde nej til klubber i N

3point person
3point.dk24. jul. 2014

Elba Rashani vil gøre Johan Elmander til topscorer i Superligaen. Samtidig fortæller han, at Brøndby var det rigtige, og at han derfor sagde nej til klubber i Norge, Danmark og Sverige. Det har været et travlt døgn for Elba Rashani. Først sent i går stod det klart, at han skulle skifte til Brøndby, og efter få timers søvn fløj han til København, hvor han i dag trænede med sit nye hold. Det var en glad Rashani, som efter træningen var imponeret over niveauet. Samtidig har han ambitionerne klar. - Brøndby er det absolutte tophold i Danmark og alt går lidt hurtigere end i Norge, udtalte han til dr.dk - Jeg håber, jeg kan gøre Elmander til topscorer i Superligaen og vinde noget med Brøndby. Var jagtet af flere klubber Som 3point.dk skrev tidligere i dag, har FCN også jagtet Rashani. Der var dog yderligere interesse for den hurtige wing. - Der har været interesse for nogle af de bedste klubber i Norge, et par danske klubber og lidt i Tyskland, men jeg følte, at Brøndby var det mest rigtige for mig. Rashani spillede tidligere sammen med Fredrik Semb, som han nu er blevet forenet med. Den norske forsvarsspiller havde været fuld af lovord om Brøndby, hvilket gjorde beslutningen lettere for Rashani. Se hele DR's interview her.

Mest kommenterede nyheder