
Teis Markfoged
Søren Pedersen drømmer om et step op: Lurer han i Brøndby-kulissen?
Fodbolddirektøren i Randers FC, Søren Pedersen, lægger ikke skjul på, at han har ambitioner om at prøve sig af i en klub på en højere hylde. Det fortalte han i et interview før superligaens sidste kamp.

Søren Pedersen blev i 2018 sportslig og kommerciel direktør i Randers FC, hvor han nu har været i 8 år med stor succes.
Seneste sommer blev han også forfremmet til en nyoprettet stilling som fodbolddirektør, hvor han i samme ombæring forlængede sin aftale frem 2029.
I et interview med Viaplay fortæller han også, at han er glad for at være i Randers og garanterer, at han i næste sæson også er at finde hos kronjyderne.
Det svar lavede han så kort efter en kovending på, hvorefter han ikke lovede nogen garantier, og at der kunne ske mange ting i kulissen:
- Der er ingen garantier i den her verden. Jeg kan jo ikke stå og garantere noget som helst.
- Jeg har en lang aftale i Randers og er glad for at være i Randers.
- Der kan ske mange ting, men det er jo ikke i mine hænder.
Med den kovending kan det muligvis indikere, at Søren Pedersen trods sin lange aftale, har en drøm om at prøve sig af på en højere hylde.
Pedersen bekræfter også, at der har været interesse udefra:
- Der er en interesse udefra ja. Men her har jeg en agent, som tager sig af alt det der.
- Jeg har brugt alt mit krudt på at få reddet Randers i dette forår.
Tipsbladet kunne i marts måned afsløre, at der pågik en dialog mellem Søren Pedersen og Brøndby om det ledige job som fodbolddirektør, hvor der ledes efter en afløser for Benjamin Schmedes.
Her blev der dog nævnt, at det var snakke på et tidligt stadie i processen, og at Brøndby arbejdede med flere emner.
Alligevel kan man som Brøndby iagttager ikke lade vær med at kæde hans udtalelser og den tidligere dialog sammen, for måske der foregår noget i kulissen?
Søren Pedersen blev også af Viaplay spurgt om, hvad der skulle være attraktivt, hvis et muligt skifte for ham, skulle komme på tale:
- Jeg har jo ambitioner ligesom alle mulige andre
- Men det er jo klart, at hvis man kan komme til en klub på et eller andet tidspunkt, hvor man spiller med om mesterskabet og spille lidt mere med om europæisk fodbold næsten hver eneste sæson, så er det selvfølgelig attraktivt.
Slutteligt fik han det meget konkrete spørgsmål, om hvorvidt en klub i den størrelsesorden havde henvendt sig til ham og hans bagland:
- Det har jeg ingen kommentar til, sagde Søren Pedersen med et smil.
Om det er Søren Pedersen, der lander et af de to ledige jobs på direktionsgangen i Brøndby, må tiden vise. Det er dog bemærkelsesværdigt, at tidshorisonten har været så lang, og at vi på torsdag afslutter sæsonen uden en mulig afklaring.