3POINT
Nyheder17. jun. 2026

Vestegnens VM-Watch: Trænerfyring, fuld spilletid og bænkplads

Superligaen ligger stille, men der er til gengæld fuld smæk på Verdensmesterskaberne - 3point.dk samler her op på tidligere og nuværende Brøndbyspillere i aktion.

3point person
Kasper Pedersbæk17. jun. 2026

Verdensmesterskaberne har været gang i en lille uges tid, så mens Superligaen ligger stille er der stadig fodbold på tapetet.

3point.dk har her set nærmere på de tidligere - og nuværende - Brøndbyspillere, der er afsted i deres lands tjeneste.

Første spiller i aktion er også at finde i den aktuelle trup på Vestegnen, for Benjamin Tahirovic spillede fuld tid for Bosnien, da de fredag lagde fra land mod Canada i et opgør der sluttede 1-1. Yuitos Suzukis Japan spillede 2-2 mod Holland, dog uden den tidligere Brøndby-spiller var på banen.

Mandag var der to tidligere Brøndbyspillere i aktion. Eller det vil sige kun Anis Slimane var på banen - for Tunesien - mens Gustaf Nilsson sad på bænken for svenskerne hele opgøret igennem. Det var Nilssons Sverige, der slap bedst fra det med en sejr på hele 5-1 mod Slimanes Tunesien. I den kuriøse ende var det også endestationen for Tunesiens landstræner Sabri Lamouchi (og her forventer jeg der sidder Championship Manager afficionados og husker det navn fra hans aktive dage på banen og som profil i det spil), der fik sparket midt under VM af tunesernes fodboldforbund - dermed skal Anis Slimane have ny landstræner forud for de sidste to kampe i gruppespillet.

Joe Bell spillede fuld tid for New Zealand i deres 2-2 opgør mod Iran, et udmærket resultat for the Kiwis som nummer 85 på FIFAs rangliste mod Iran (rangeret 20).

Både Michael Gregoritsch (Siden i fredags med i kategorien tidligere spiller) og Patrick Pentz sad på bænken og så hele Østrigs 3-1 sejr mod Jordan derfra.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder